|
OM KONFLIKTMÆGLING
Af Bjarne Skov Jensen, cand.jur. og Master i konfliktmægling
Mediation/konfliktmægling - generelt
Mediation/konfliktmægling er en måde at håndtere
konflikter på, hvor en neutral tredjepart gennem en
struktureret proces hjælper de stridende parter med
selv at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Det
er frivilligt for parterne at deltage, og det der foregår
før, under og efter et møde er fortroligt.
Denne måde at håndtere konflikter på har mange
navne. Udover mediation og konfliktmægling, kaldes den også
retsmægling, konfliktråd eller slet og ret mægling.
Det grundlæggende er parternes frivillighed og aktive
deltagelse i selv at finde løsninger på
konflikten. Mediator/konfliktmægler kommer normalt ikke med
forslag til løsninger og træffer ingen afgørelser,
men fungerer alene som procesleder. Parterne kan sige fra på
et hvilket som helst tidspunkt, hvis de ikke længere ønsker
at deltage.
Mediation/konfliktmægling kan gennemføres både
som direkte møder, hvor parterne mødes sammen med
en upartisk mediator/konfliktmægler, og som indirekte mægling,
hvor mediator/konfliktmægler holder separate møder
med hver af parterne og efter aftale med dem viderebringer budskaber
mellem dem. I Danmark er direkte mediation/konfliktmægling
mest udbredt.
Alle konflikter mellem mennesker er som udgangspunkt egnede til
mediation/konfliktmægling. Der er dog mennesker, der ikke
har den fornødne evne eller vilje til at forsøge at
sætte sig ind i modpartens situation, og her egner mediation/konfliktmægling
sig ikke som konfliktløsningsmetode.
Hvornår kan mediation/konfliktmægling
bruges?
Metoden er i sin grundform den samme, uanset om det drejer sig
om erhvervsstridigheder, arbejdspladskonflikter, straffesager, uenighed
om forældremyndighed, skilsmisse, nabostridigheder eller andre
konflikter.
Mæglingsmødets forløb
En mediations/konfliktmæglingsproces kan forløbe på
lidt forskellig vis afhængig af mæglerens arbejdsform.
I det følgende beskrives et typisk mødeforløb:
1. ÅBNING
Mediator/konfliktmægler byder velkommen til mødet og
forklarer, hvad der skal ske, og gentager, at det er frivilligt
at deltage. Der bliver aftalt fortrolighed og spilleregler for mødet,
hvor den vigtigste er, at parterne accepterer at lytte til hinanden
og lade være med at afbryde modparten, når han eller
hun har ordet.
2. REDEGØRELSE OG DIALOG
Når parterne har accepteret spillereglerne, fortæller
parterne hver især om deres oplevelse af konflikten. Disse
historier kan tage lang tid, og mediator/konfliktmægler støtter
parterne i at udtrykke, hvad de har oplevet, hvilke behov og interesser
de har og i at forstå hinanden.
3. PROBLEMFELTER DEFINERES
Når parterne har fået fortalt hinanden alt det, der
er vigtigt for dem hver især og ikke har mere at tilføje,
går de videre til næste trin i mæglingsprocessen,
hvor de bliver enige om, hvad der er det eller de vigtigste problemer
for dem at få løst.
4. LØSNINGSMULIGHEDER
Herefter kommer parterne med forslag til løsninger af konflikten.
Det sker ud fra brainstorm-metoden, hvor parterne foreslår
alle mulige ideer, som mediator/konfliktmægler skriver op
uden at der tages stilling til dem.
5. FORHANDLING
Når der ikke er flere ideer til løsning af konflikten,
vurderer parterne de forskellige forslag og forhandler sig frem
til løsninger, begge finder gode og realistiske.
6. INDGÅELSE AF AFTALE
Til sidst indgår parterne evt. en aftale, som skrives ned.
Begge parter får et eksemplar af aftalen, og mediator/konfliktmægler
afslutter mødet ved at takke parterne for deres indsats med
at nå frem til en konkret løsning, som begge kan leve
med.
Et mediations/konfliktmæglingsmøde kan forløbe
over nogle timer, en hel dag eller deles op i flere møder.
|
